Arty Farty Husmoder

Så flytter jeg. Bloggen, altså. Jeg kan jo ligesom ikke flytte sådan fysisk - jeg sidder jo her med hus til opover alle ører. Men så kan man jo flytte sin blog når man sådan har brug for luftforandring. Så mine fire faste læsere - og evt. nye - er hjertlig velkommen til husmoderen.blogspot.som

Det er ikke fordi bloggen som sådan vil blive anderledes. Det samme intetsigende ævl vil være at finde også på den nye blog. Jeg har dog lidt større ambitioner med layoutet og sådan noget. Det forekommer mig nemmere på den nye blog, når man nu ikke er så snu ved en computer. Men sæt ikke forventningerne for højt. Det er noget jeg har tænkt mig at fifle lidt med når jeg får god tid. Dvs når huset er færdigt, børnene er flyttet hjemmefra og jeg er blevet pensionist.

Håber vi ses!

I fredags havde jeg givet farmand et lille puserum i alt husspetakelet. Da turboen var hjemme fra børnehaven, fik han lov til at smutte ind til civilisationen (Odense) en tur for at hygge sig lidt. Det var egentlig meningen han skulle ind og opruste sin garderobe lidt på udsalget (for i hans verden skal man aldrig give fuld pris for noget - og da ihvertfald ikke tøj). Jeg glædede mig til at se resultatet af anstrængelserne (ja, han er den type mand der hader at shoppe tøj, og heller ikke interesserer sig det fjerneste for det, så vi taler om reelle anstrængelser her. Men man kan sige at hans garderobe matcher meget godt hans Flällräv som han bruger hver dag på arbejdet, så sådan set kan man jo sige at tingene passer sammen...). Der blev vist ikke til ret meget tøj. Til gengæld kom han hjem med denne her plade til sin søde kone:

Nåja - det lykkedes mig vist ikke helt at få billedet den rigtige vej, men I kan jo se hvad jeg mener.... Lige nu har jeg lyst til at sætte den på fuld fræs så den overdøver babyalarmen (må være tænder på vej, eller sådan noget). Men jeg havde altså ønsket mig den i lang tid, og det vidste han godt. Er nemlig gået hen og blevet så fandens sparsomelig på det sidste. Nok meget godt, men også ret irriterende (var på ørbæk marked sidste weekend og faldt over en vase der bare var såååå fed. Købte den ikke for jeg tænkte at den var sikkert dyr, farmand kan nok ikke lide den osv.(den var af orange glas med sådan noget hvidt indeni. Det hedder vist noget specielt, men jeg kan ikke huske det - nogen der ved det? Tænker stadig på den vase og når jeg nu ikke ved hvad sådan noget glas med hvidt glas indeni hedder, kan jeg heller ikke google det)). Har kun fået hørt lidt på de to LP´er, og det lover godt - men det vidste jg jo. Der følger også en DVD med med videoer af alle numre lavet af tolv forskellige visuelle kunstnere. Den glæder jeg mig virkelig meget til at få fred og ro til at se. Der varer nok lidt endnu, for sådan ser status på huset ud lige pt:

Der pudses mur og laves terasse. Turboen foreslog i dag, da alt sandet var kørt over på den nye terasse, at hun nu meget heller ville have en sand-terasse fremfor en træterasse. Ja, sådan en gigantisk sandkasse var måske ikke nogen dum idé. Med nogle rigtige flyder-stole, og nogle palmer kunne man jo nok også have fået fat på. God idé tænkte jeg, helt til jeg kom til at tænke på hvem der skal sørge for at alle børn (og voksne) får tørret godt og grundtigt af deres fødder hver gang de går fra terassen og ind i stuen.

Nu kom Julie mig i forkøbet. Men jeg ville også gerne reklamere lid. Igen. Jeg har nemlig i rigtig lang tid været på jagt efter en ABC-plakat der var fin nok til at hænge i stuen. At hænge den på turboens værelse vil være spild, da hun kun sover deroppe. Det er ved sit lille bord i stuen hun sidder og terper bokstaverne. Meget iherdigt, endda. For hun skal jo i skole til august, har hun fortalt mig, og tasken er allerede pakket. Ja, august om to år, lille ven. 

Plakaten skulle ikke være for stor, ikke for mange farver og ikke noget med Peter Plys, Hello Kitty eller andre sjove ting. Og lige pludselig fandt jeg den. Hos minimega. Og en tal-plakat der var mindst lige så sød som ABC-plakaten kunne man også få. 

I går kom plakaterne i posten, og de blev sat op med det samme. Fine, ikk? Her med statist ( i sine nye sutsko - som forresten heldigvis var uden uldfoer):

Begge børn puttet, aftenens løbetur er overstået og der er fred og ro. Chilien sover i nat for første gang på turboens værelse. Håber det går fint og at de ikke finder ud af at de skal holde fest hele natten. Det er gjort i et spinkelt håb om at chilien sover til lidt længer end til solopgang i morgen tidlig, da turboens værelse er det mørkeste. I morges var det jeg der forbarmede mig og stod op med hende kl 05.15. Hold op, hvor er jeg bare træt på det tidspunkt. Nåmmen, noget skulle jeg jo have tiden til at gå med mens chilien kravlede glad og veloplagt rundt på gulvet, så jeg startede lige dagen med lidt netshopping. En øvelse jeg efterhånden mestrer ret godt og kan foretage sådan nærmest i søvne. Men for at gøre det besværligt for mig selv, havde jeg besluttet mig for at netshoppe på tysk. Det er nemlig turboen der skulle have ny autostol, og jeg havde en forestilling om at sådan noget er billigere der over grænsen. Og det var det. Nu kommer jeg aldrig nogen sinde til at blive gode venner med det tyske sprog, men hvis jeg nu ikke er helt henne i skoven, skulle denne her meget gerne dumpe ned i vores postkasse om nogle dage (eller - jeg håber posten sætter den ved siden af...)

Og nu da jeg havde sparet så mange penge, kunne jeg jo lige så godt bruge nogen af dem jeg havde sparet. Det blev til et par hjemmesko til chilien - det er i den grad tiltrængt. Hun går jo snart! Eller...men hun står ihvertfald ret sikkert og kravler rundt i meget høj fart. (hmmm....når jeg kigger på billedet af dem, ser der ud til at være uldfoer i dem...det står der ikke noget om. Nå. Håber resten af sommeren bliver lidt koldere, så).

Og så var det lige at jeg faldt over denne her butik....chilien skal have sådan nogle bukser (hun kan jo ikke gå i turboens aflagte og mors hjemmesyede tøj hele tidn. Hun skal da også have noget bortesyet).

Og når man nu alligevel skal betale for forsendelsen, tror jeg jo nok lige at hun vil se bedårende ud i sådan en Marimekko sag også.

Så noget har jeg da fået udrettet idag. Og ligesom jeg skulle til at køre ned for at hente turboen i børnehaven kommer jeg ud og ser at den ene bagrude i berlingoen er smadret i en million bidder. Teorien er at der er sprunget en sten fra vejen udenfor idet en lastbil eller et eller andet andet stort og hurtigt er kørt forbi. Nu har vi altid bagsædet fyldt op med stene, pinde, fjer og andre skatte som turboen har med fra børnehaven, så en sten på bagsædet er ikke usædvanligt. Men turboen benægtede ethvert kendskab til lige denne sten (der var fin og hvid og rund, og som nemt vil kunne kategoriseres som "skat"). Håber værkstedet finder en ny rude til i morgen - de har lovet at gøre hvad de kan. Sjovt nok var det lige i går at manden havde besøg af en kammerat der er assurandør, og jeg blev enig med mig selv om at kigge efter en bilforsikring med en noget lavere selvrisiko.

Nå. Farmand kalder. Der er tid til en fyraftensøl i haven. Siger sjældent nej til sådan noget.

Så er det slut med det ferieholderi. Er forlængst hjemme igen fra sommerhus, og nu er det hverdag - og heldigvis for det. Vi er nogen der glæder os bare en lille smule til at turboen skal i børnehave igen i morgen. Ikke fordi hun er så forfærdelig. Men hun er jo en værre sludreschatol, og nogle gange bliver man bare en lille smule træt i sit hovede. Heldigvis var der hjælpere med i sommerhuset, der kunne aflaste mors hovede indimellem, når farmand nu var herhjemme og arbejdede videre på husprojektet. Så vi kom hjem i lørdags bl.a. til "ny" stue - den er næsten ved at være hyggelig nu, efter at vi har levet med store pletter med mørtel og andet møg langt op over stuevæggene de sidste par år siden der blev støbt gulv i stuen. Så mens vi andre hyggede os, badede, spiste god mad og drak rødvin, arbejdede han herhjemme. Sådan er verden jo så uretfærdig. Til gengæld røg chilien straks ind i din meget morgenfriske periode så snart vi ankom i sommerhuset, hvor hun nægtede at sove længer end til kl. 05. Og den periode er ikke overstået endnu, skal jeg hilse og sige. Så der var dage - ihvertfald morgener - hvor jeg gerne ville have byttet med farmand.

Sommerhuset lå rigtig fint på østfyn - ikke ret langt hjemmefra (og jeg lover at ikke gøre nar af folk der holder ferie i sin egen baghave mere. Men det var nu bare praktisk, for så kunne farmand også komme ud og hilse på indimellem). Fin have med lækker egen fiskesø og robåd til:

Der kunne man gå morgentur med chilien når man nu skulle lade være med at vække resten af huset kl 05. Her er hun i meget morgenfrisk udgave:

Der er da faktisk meget pænt derude kl l***: 

Selvom man nu jo også daffer rundt på Fyn til hverdag, er der nu alligevel altids noget man kan se når man har sommergæster. Egeskov, for eksempel. Der har man jo været før, men det kan altids tåle et gensyn. Ikke mindst når man har turboen med, der er ret begejstret for deres legeplads. Nu har vi sæsonkort, og nye ture derned med mødregruppen er allerede aftalt. Vi nåede ikke se Shanes udstilling inde på slottet i denne omgang, så det må blive næste gang

Og en tur i en af parkerne samme sted bliver man heller ikke træt af:

Og så kan man jo også benytte anledningen til at komme nye steder hen. Faaborg, for eksempel. En skam at jeg efter over tre år som fynbo først opdager byen nu - men det er bare ikke en by jeg normalt bare sådan lige kommer forbi.

Det frister bestemt til gentagelse. Her er så et forsøg på sød baby forran bindingsværk og stokroser, men da hun endelig blev linet op forran roserne, var hun træt og nægtede at smile:

Ellers boede vi tæt på stranden. Dog ikke ret meget sandstrand, men fine badebroer man kunne bade fra:

Her er luksusudgaven i solnedgang - med bænke og trappe ned i vandet beklædt med syntetisk græs-tæppe

 og med flag på

Flot udsigt over storebælt var der også. Der er vist en bro langt derude et sted.

 Summa summarum - sommerferie på Fyn er ikke så tosset, så skulle det være en anden gang. Og så glæder jeg mig rigtig meget til 10. august, som er deadline for husprojektet (ikke fordi det er færdigt af den gund - på langt nær...men da er der ikke flere penge, så mon ikke husrenoveringen kommer til at foregå i et mere bedageligt tempo herefter, hvor vi bliver nødt til at spare op hen ad vejen?) for så kunne man jo håbe på at der blev mere tid til nye opdagelser på egnen.

Så blev han endelig færdig, Obama. Jeg har omtalt værket før, men det er så længe siden, at jeg ikke orker at bladre så langt tilbaget i arkiverne. Men nu er han så på plads i glas og ramme. Og kun lidt skæv.

Han har fået plads i gangen, i selskab med bl.a. turboen og hendes kreative sysler.

Mand og turbo er sendt ud på en laaaang handletur. Chilien sover en forhåbentlig laaang lur. Og mor holder en ligeså lang pause:

Så er vi ved at være klare for ferie nummer to. Elller - klare og klare....der er overhovedet ikke styr på noget. Men jeg regner med at få det i morgen. Er simpelthen for træt nu, efter at have været alene med bavianerne hele eftermiddagen. Turen i morgen går i sommerhus - sådan cirka 20 minutters kørsel herfra. Trøster mig med at det er jo ikke værre end at man lige kan smutte hjem og hente det man nu har glemt. Farmand bliver hjemme og laver hus, mens jeg, børnene og den norske klan er i sommerhus i to uger. Så nu sidder jeg her og googler snobrød og krabbefangst. Det har jeg nemlig lovet turboen at vi skal - altså bage snobrød og fange krabber. Aner ikke hvordan man gør nogen af delene, men det må da være til at finde ud af.

Jeg kan nu heller ikke forstå hvordan det kan være jeg sidder her træt som en gammel karklud; chilien har nemlig sovet igennem i nat! Fra kl 19:30 til 04:58. Så var hun til gengæld også frisk som en havørn. Det var jeg nu ikke. Men mere kan man nok ikke forlange. Og træerne gror jo ikke ind i himmelen, og Rom blev jo heller ikke bygget på en dag. Håber bare ikke det er den nye stil, for når farmand ikke er i sommerhuset er det jo mig der har morgentjansen, og jeg strejker hvis jeg skal stå op kl 05 i to uger.

Det kunne være man skulle kigge lidt på det her pakkeri.... der er også et hus der burde være rent, for på onsdag smutter vi lige hjem en tur til gæster herhjemme. Håber vejret holder, så vi får gelejdet gæsterne udenom huset og omme i haven (der nu også ligner en ruin, men det er mere legalt, for det er byggerod).

Her kommer de sidste billeder fra Barcelona.  Og jeg lover at det er de aller sidst. I vil nok måske mene at det på tide at komme videre med mit liv nu her over en uge efter at vi kom hjem, og ikke bare hænge fast i Barcelona.  Og det kan I nu have ret i. Jeg burde måske få mig et liv herhjemme. Men jeg har i store dele af tiden efter at vi kom hjem gået rundt i en zomie-tilstand på grund af chiliens natlige udskejelser. Det gjorde det ikke bedre at jeg i sidste uge tog beslutningen om at nu er der slut med al natservering. Hun vågner oftest ved 2-3 tiden og er noget så tosset over at hun kun får en tår vand og en sut og ellers bare godnat. Så skriger hun alt hvad hun kan - gerne i 1½ times tid. Men vi holder ud. Vi ved jo hun bare er tosset - ikke sulten. Og på et eller andet tidspunkt må det da fise ind på lystavlen at der ikke er noget at komme efter, så hun lige så godt kan lægge sig til at sove.

Så spændende er altså mit liv herhjemme i øjeblikket. Så derfor tilbage til Barcelona.

Har sagt det før - men Barcelona er en ideel by for storbyferie med børn. Blandt andet har de fattet det dér med legepladser - hvor voksne også kan holde ud at være. På en dansk legeplads kan de voksne kede sig til døde (ja, jeg indrømmer at jeg nogle gange ret hurtigt kan blive træt af at kigge på børn der rutcher og gynger) på en træbænk, hvis de er heldige. Barcelonske legepladser ligger på en åben plads med høje træer rundt der giver skygge til store og små. Og så er der placeret en café med udendørs servering, selvfølgelig, lige ved siden af, så mor og far kan få sin kaffe eller sine tapas mens afkommet leger. Genialt for alle parter. Bare på den kilometers gåtur fra vores lejlighed og til Ramblaen, passerede vi to legepladser. Så nogle dage var vi heldige hvis vi overhovedet nåede frem til den famøse Rambla.

(Turboen var på det her tidspunkt ved at være lidt træt af fotografen, og gad ikke lige vende sig om). Denne legeplads ligger lige ved siden af Universitetet. Jeg har en mistanke om at universitetet delt op og fordelt ud over byen, men her ligger det filosofiske fakultet ihvertfald lige ved siden af. Rigtig hyggelige gader i området, der fik mig til at gå og tænke på om ikke sådan et semester med noget filosofi fra Universitetet i Barcelona ville gøre min i forvejen lidt virkelighedsfjerne uddannelse (synes visse arbejdsgivere, ihvertfald) mere anvendelig. Jeg drømte helt til jeg kom gående forbi noget der lignede deres bibliotek/læsesal. Længe siden jeg har set så mange blikke stirre tomt ud i luften (nok ikke siden jeg selv tilbragte mine dage på en læsesal). Eller også filosoferede de bare.

Nå. Men ikke langt derfra ligger Museet for Moderne Kunst, MACBA. Flot bygning, der ligger rigtig fint sammen med de traditionelle Barcelonske bygninger. Nåede dog ikke at komme ind og se udstillingerne. Det gjorde jeg derimod forrige gang jeg var i Barcelona. Der var noget meget moderne og meget spansk kunst, og jeg fattede absolut nada. Men huset er pænt.

Tja...bum-bum...det var vist alt fra Barcelona for nu. Vi afslutter lige med en billede fra solnedgangen ved havnen.

Godnat!

Jeg troede jeg gik rundt herhjemme og var på barsel med en lille bitte baby. Men her de seneste dage er den lille bitte, hjælpeløse baby gået hen og blevet noget stort noget, der nok knap kan kaldes baby længre. Hun kravler rundt, som hun aldrig har lavet andet. Hun rejser sig op og står, faktisk ret stabilt, på sine buttede babyben. Op ad køkkenskuffer, vinreoler, aviskurve og eller alt hvad der sådan har en passende højde. Hun spiser heller ikke om natten mere. Hvilket har resulteret i at jeg i nat har sovet fra kl 23 til 06.30 - næsten uden pause! Hun har meget bestemte meninger om hvad hun gider spise og ikke spise - og har allerede fundet ud af at det dér med grøntsager nok er noget kedeligt og sundt noget som man ikke bør få for meget af. Og nu har hun også fået dagplejer. Jeg havde skubbet hele det dér dagplejehalløj meget langt bag i min bevidsthed, men her en dag ringede pladsanvisningen - selvom der er to måneder til hun skal starte. Dagplejerens navn sagde mig umiddelbart ikke noget (det er jo et lille sted, det her, og jungeltrommerne, især blandt mødre på barsel når der kommer til de gode og mindre gode dagplejere, går hurtigt. Skyndte mig at skrive rundt til dem jeg kendte som har mere styr på byens sladder end mig selv, og fik kun tilbagemeldinger om at vi vistnok har været super heldige i vores tildeling. Nu må vi se - vi skal besøge giraffen på tirsdag.

Den anden store pige er bare blevet en super sej selvstændig tøs med lange rottehaler. Hun var hos lægen her den anden dag til fireårsundersøgelse og blev stukket. Hun sagde ikke en lyd - sad bare og smilede, for lægen havde jo så meget spændende man kunne kigge på. Og så mig der havde lovet at vi skulle i Brugsen bagefter hvor hun måtte vælge en ting og havde en pakke til hende da hun kom hjem med Hello Kitty underbukser - alt til ingen nytte. Havde regnet med hyl og skrig og ballade, men hun var bare glad...Vi har også været til samtale i børnehaven. Bare plusser over hele linien. "Et gudsbenådet forhandlingstalent" sagde pædagogen at hun havde. Elsker sådan noget pædagogsprog. Vi andre kalder hende bare pisse irriterende. Så nu har jeg hævet mine sp-penge. Regner med jeg klarer pensionisttilværelsen alligevel, så, da jeg forventer hun bruger sit forhandlingstalent til noget indbringende noget.

Nu har søvnunderskuddet fået selskab af en god gammeldags snotnæse med tilhørende ondt i halsen. Det gør mig ikke ret skriveyndig, men nogle Barcelonabilleder kan man vel få smidt på bloggen alligevel.

Noget af det jeg godt kan lide ved Barcelona er deres gadebelysning... sådan ser de jo ikke ud over hele byen, men generelt synes jeg de er ret gode til det der med gadelamper:

Synes heller ikke de er så tossede til at udsmykke deres apoteker. Apoteket Carmen - ja, det lyder fornemt. (der skal lige siges at gaden også hed Carmen-et-eller-andet, og at Carmen næppe lyder lige så eksotisk i spanske ører)

Vi boede i Sant Antoni, lige ved et stort marked

hvor der selvfølgelig var alt inden for frugt, grønt, oste, kød, fisk og skaldyr (og så var det farmand fortrød han var taget afsted med en fiskeforskrækket nordmand. Han ville så gerne købt en blæksprutte, en tun eller anden mystisk fisk og lave aftensmad af, men ville i så tilfælde været nødt til at spise alene).

De havde også ragelse på markedet. Alt muligt mærkeligt. For eksempel de her "husmoderuniformer". Faktisk så coole, at husmoderen næsten overvejede at købe én med hjem. Alt hvad der kan få rengøring til at synes af sjov modtages med kyshånd her i huset.

(jeg turde desværre ikke gå tættere på da jeg skulle tage billedet, af frygt for at damen troede jeg gjorde nar af hendes biks).

Jeg er også i gang med at planlægge næste Barcelona tur allerede. Måske kunne vi bo her?

Lige midt på Ramblaen. Det ser farlig fornemt ud. Jeg har bare ikke forstået fidusen med den Rambla endnu. Den er i mine øjne, det eneste ucharmerende sted i byen. Og proppet med lommetyve. Jeg kan altså ikke helt se charmen med det her:

Noget der til genæld er carmerende, er Barceloneta. Så der vil jeg bo næste gan. Nok også mere overkommeligt økonomisk. Igen er der en ulempe ved stedet; de tapas man får der har en slem tendens til altid at have et eller andet med fisk at gøre, så man skal se sig godt for i menukortet.

Men hyggelige smalle gader der mange af dem leder ned mod stranden - her med det der famøse skæve hus (som jeg aldrig rigtig har fundet ud af hvad er for noget) nede for enden.

Nå. Det var billederne for i aften. Farmand kalder med the og jordbær i aftensolen på terrassen. Det vil jeg da nødigt undvære.

Jeg er stadig ikke i stand til at formulere flere sammenhængende sætninger med mit søvnunderskudsramte hovede. Men et par billeder fra vores lejlighed i Barcelona, burde kunne lade sig gøre alligevel. Vi havde lejet via Barcelona Home, hvilket godt kan anbefales. De har rimelige priser og god service (dog ingen babysenge der dur, men man kan faktisk godt overleve uden)

Jeg fandt aldrig rigtig ud hvilken etage vi boede på, men det var ihvertfald 8. etage. Og der var elevator - selvom klavognen skulle skilles ad og fraktes op i to dele for at få plads i den...lidt upraktisk, men det gik jo fint. Set nedefra er det faktisk så højt oppe at man næsten ikke kan se det

Det er helt øverst på billedet - altså fire etager over det blå gardin, sådan lidt tilbagetrukket (hvilket var meget godt. Der var meeeget langt ned til gaden, men når man så kiggede ud over kanten kiggede man i stedet ned på underboens terasse i stedet for direkte ned på gaden, hvilket havde sådan lidt en beroligende effekt)

Men i stedet for at kigge ned, kunne man jo kigge udover byen - og bl.a. Mont Juic og Tibidabio Om aftenen så det sådan ud:

Og det her var vores morgenmads-udsigt:

Og fra stuevinduet var der udsigt til en umiddelbart ikke alt for spændende baggård (men om aftenen kunne man jo være flue på væggen og følge med i livet i en hel masse stuer - det var nu heller ikke uinteressant)

Det der facinerede mig lidt var hvordan barcelonerne tørrede deres tøj; de hænger det på snore ud for deres vinduer eller terasser. Logisk nok, men hvordan hulen får de fat i den sok man altid kommer til at tabe når der er placeret sådan en stor bygning midt i baggården (det store tag på billedet). Eller også er de bare mindre klodsede end mig. Det er selvfølgelig en mulighed. De sover ihvertfald HELT SIKKERT bedre om natten, hvilket utvivlsomht hænger sammen med klodsethed.

Rettelse: Chilien vågner ikke hver time om natten. Det er hvert 20. minut. Målte efter her i nat. Prøvede at genoptage løberiet i går efter en uge med lidt for mange tapas og croissanter til morgenmad, men snublede i egne ben/asfalten og faldt. Er åbenbart så træt at jeg ikke kan løfte benene. Har prøvet at sove i dag mens chilien sov, men uden held. Har prøvet at gå tidligt i seng, men noget i mig nægter at sove før kl 24. Man har jo videnskabeligt bevist hvor længe et menneske kan gå uden at få vådt eller tørt indenbords, men hvor længe kan et menneske overleve uden søvn? Noget siger mig jeg snart er ved at ramme grænsen. Men dt er jo kun en fase - ja, det er. Og det er kun på grund af alle de her skift i omgivelser og mennesker de seneste dage at hun sover så dårligt. Og det er helt sikkert gået over til i nat. Ja, det er.

Ved familietam-tam´et i lørdags var der to babyer på chiliens alder der sov som engle hele natten. Så jeg trøster mig med julias blog i øjeblikket. Det er altid rart ikke at være alene.

Så er jeg tilbage igen. Frisk og veludhvilet, skulle man tro, efter en hel uges "ferie" (i den grad husmødre holder ferie når begge bavianer er med på "ferien"). Var da også relativt frisk i går, efter at have kommet mig over hjemkomsten nat til fredag (landede i kastrup lidt over kl 23. Måtte vække børn der var faldet i søvn i flyveren. De tog det forholdsvis pænt, helt til vi skulle gå fra der hvor luftahavnsbussen stoppede ved p17 og over til vores bil der stod i den anden ende af parkeringspladsen i et regnvejr jeg aldrig har set mage til. Turboen hyyyylede der hun vadede rundt i centimeterhøje vandpytter i sandaler. Gik dog hurtigt over da vi fandt bilen og hun blev pakket ind i chiliens dyne, men så startede køreturen hjemad, der burde kunne klares på 1½ time, men som i nattens anledning tog 2 timer og 15 minutter pga. sneglefart i vind og regn. I seng kl 03.30 og op med morgenfriske unger kl. 07.00). I går var der endda familietam-tam på sjælland og rod i sengetider igen, og chilien er snot forvirret over alle skift af steder og mennesker og vågner hver time hele natten, pånær kl 04, hvor hun mener der er tid at stå op. Så idag har jeg været i zombie-land, og noget banebrydende indlæg bliver dette næppe. Jeg kan bare konstatere at konceptet storbybørneferie fungerer rigtig fint i Barcelona (hmmm...koncept??? lyder som noget man kunne tjene mange penge på...), så skal I nok få detajer og billeder en anden dag hvor jeg ikke har begravet mit hovede et sted hvor jeg ikke kan finde det..

Storbyferie med børn bliver jo unægteligt lidt anderledes end storbyferie uden børn. For eksempel havde jeg forestillet mig at der ikke kom til at blive shoppet ret meget når man har mand og børn på slæb. Der tog jeg dog lidt fejl. Men der bliver shoppet på en anden måde, kan man sige. Når man så kommer forbi en butik og ser noget interessant, må man tage beslutningen lyn hurtigt om det er noget man skal have eller ej, for der er ikke tid til at gruble over tingene og komme tilbage senere. Og hvis man er i tvivl, så kommer man jo til at købe det, bare for en sikkerheds skyld. Ligesom man hurtigt bliver opmærksom på potentielle shoppe-muligheder. Som når man går ned ad en af hoved-shoppegaderne og opdager en McD ved siden af en Zara butik; så skynder man sig ind på McD og udstyrer turboen med en is, placerer derefter de resterende tre familiemedlemmer på en bænk, finder glas med babymos frem til far som kan fodre chilien imens jeg får fem minutter i Zara (fem minutter er faktisk nok - holdt op med at prøve tøjet inden jeg købte det da jeg fik børn).

Vesten på billedet er én af de ting jeg fik med ud af Zara - den er jeg ret godt tilfreds med. Ellers fik jeg da også nogle timer for mig selv et par dage, da min plan om at give farmand og børnene en lille tiltrængt siesta i lejligheden, faktisk virkede. Så en dag kom jeg så forbi sky republic (hov! advarsel - der er lyd på linket) i et af mine nye yndlingskvarterer i byen - området rundt universitetet i El Raval - ret tæt på hvor vi boede. Cowboynederdelen og den lyserøde sag er derfra - til ingen penge. Toppen er købt i en af bodene nede ved havnen, der folk står og sælger eget design.

Det her forestiller noge perler (jeg skal åbenbart stadig øve på at tage billeder med den mobil). Men det er fangsten fra én dag hvor turboen og jeg skulle ud og shoppe sammen, og hvor vi havnede i El Taller (tror jeg nok det hedder, men kan bare ikke finde noget link). Et paradis for en fireårig der æææslker perler, hvor man selv kan gå rundt i butikken med en skål og samle de perler man vil have. Men lidt et mareridt for moderen der skal holde de små pilfingre sådan nogenlunde under kontrol. Hun har selv lavet perlekæden, og resten af perlerne er til mor her der også skal lave perlekæde når hun en dag for tid og overskud.

Bagefter gik vi i chokoladeforretning og købte lidt chokolade og lidt chokoladekager vi tog med hjem til eftermiddagskaffen. De har en væg fuld af chokoladeplader (billige!) i fantastiske indpakninger og alle mulige variationer. Skulle altså have taget billede, men glemte det i forvirringen (skulle jo også her styre små pilfingre mens jeg prøvede at foretage et kavlificeret valg af chokoladeplader) Problemet er bare at handle chokolade i 25 graders varme...så skal man ihvertfald nogenlunde direkte hjem bagefter.

Lidt nyt til pladspilleren blev det også til:

CD drome er stedet (igen ved universitetet) med fint udvalg og engelsksprogeligt personale.

Og lidt til min wall of kitch fik jeg da også. Må se om det kommer op at hænge eller om nogen i huset nedlægger veto. Det kunne man godt forestille sig, nemlig.

Men altså. Jeg har også taget billeder - og i væsentlig bedre kvalitet - af selve Barcelona. Det bliver næste gang. Nu er det god - og forhåbentlig fredelig - nat.

Jeg render rundt som en hovedeløs høne lige nu. Jeg er igen blevet udnævnt som familiens rejseleder (alternativet var at jeg skulle tegne de tegninger som kommunen skal have på vore planlagte tilbygning/skur med nogle meget præcise mål osv...nok bedst opgaverne blev fordelt som de blev alligevel, så). Nu er rejsetiderne tjekket for 15. gang, udskrift af det ene og det andet er printet ud (har før prøvet at sidde med det aftenen inden afrejse...ikke smart når man finder ud af at der er noget der ikke passer....). Det er på torsdag vi flyver, og lige præcis to døgn sidder jeg her (tja...selve terassen ser måske ikke ud af så meget - men det skulle til gengæld udsigten) med sovende børn og et lækkert måltid med spanske specialiteter. (Har flottet os og bestilt en "velkomstpakke" med noget spansk spise. Noget siger mig det er en god investering at der er et eller andet spiseligt i huset når man har rejst hele dagen med to trætte børn). Nu vil jeg så se at få sovet lidt inden jeg står op i morgen og bruger dagen på at pakke de hundrede millioner småting det kræver at rejse med en baby der skal have specialkost (gad vide om spanske babyer også spiser? Evt. hvad? Kan jo være de har babymad dernede, men mit spanske reækker desværre overhovedet ikke til at tyde babymad-varedeklarationer). Sakl også lige finde ud af hvad man underholder en 7 måneder gammel baby der ikke vil andet end at kravle med lynets hast, med i et flysæde i tre timer.

Hasta la vista!